RETSOPGØRET
201
 

NYT LOVFÆSTET MAGTMIDDEL

I Danmark beviser det sig nu (ved den nye religionslovs iværksættelse), at der for alvor opstår et problem af grundlovmæssig art: Hvilken kontrolmyndighed vil blive lagt i hænderne på det såkaldte ’Rådgivende Udvalg’ vedrørende trossamfund?

Spørgsmålet er relevant, det er på forfatningsniveau og drejer sig om (hvad jeg vil kalde); ’parlamentarismens suverænitet’. Det vil sige, at der ikke bør lægges nogen magt i hænderne på nogen myndighed, som (når ’det bliver andre tider’) kan misbruge sin autoritet til at knægte borgernes frihed – og i dette tilfælde deres trosfrihed! Intet må f.eks. hindre danske dommere (’den dømmende magt’) i at standse et hvilket som helst regeringsinitiativ, der ikke er konformt med grundloven - og som i denne sag om f.eks. den nye 2018-midnatslov ikke er samstemmende med de troende borgeres egen religiøse overbevisning.

Udover at dette ‚rådgivende udvalg’ har fået ’sin sammensætning’ lovfæstet (antallet af medlemmer og funktionsperiode) så skal der fremover (citat): tales om dets opgaver (2.2.7, s.27.).

Borgerne ængstes for dette sidste punkt! Hvad får dette top-udvalg tildelt af nye beføjelser? Kan dette ’rådgivende udvalg’, der på afstand varsler ’noget ukendt’ (endnu ikke afstemt eller aftalt) sætte en endelig stopper for den autonome myndighed, hvormed Danmarks frikirker og synagoger har styret deres egne sager? Bliver forfatningsbestemmelsen om, at ’Borgerne har ret til at forene sig ’ (organisere sig) med dette nye ’lovfæstede magtmiddel’ undergravet? Har kirkens ’eget styre’ gennem de anvisninger og råd, som ’Det Rådgivende Udvalg’ giver, i virkeligheden mistet sin selvstændige kompetence over sine egne beføjelser? ’Et dårligt råd’ fra DET RÅDGIVENDE UDVALG kan blive livsfarlige for de jødiske borgere. En såkaldt (uberegnelig) ’ekspertudtalelse’, som med den nye religionslov er blevet tildelt en særlig (ikke-folkevalgt) legitimitet, kan får afgørende, negative konsekvenser for de danske, evangeliske frikirker og de frie protestantiske prædikanter og menigheder. Et sådant magtfuldt Rådgivende Udvalg kan (med den nye midnatslov bag sig) sønderdele hele den danske model af forfatningsmæssig jura.

Vil borgerne – på trods af alverdens ’fornuftige’ protester – få ret i denne forudanen?

 

EN RÅDGIVENDE ELITE

I den nye lovs forarbejder hedder det: "Det Rådgivende Udvalg blev nedsat af principielle grunde, og udvalgets medlemmer er udpeget som uvildige og sagkyndige og repræsenterer ikke noget bestemt trossamfund, ej heller den danske folkekirke." Som en klargørende, afsluttende definition hedder det: "Udvalget består af sagkyndige inden for henholdsvis religionshistorie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab…" (1564; 1.2.side 110).

Hvilken dansk borger må ikke kunne stille sig tilfreds med en sådan ’rådgivende elite’? Hvilken jødisk medborger må ikke kunne føle sig tryg ved en så ’videnskabeligt udpeget’ faglig instans? Ganske vist vil denne rådsforsamling skifte meninger og opfattelser gennem tiderne – men landets frikirkelige kristne behøver ikke et øjeblik at frygte for, at denne nu lovbefæstede gruppe vil deres bedste.

 

SÅ DUMT ET RÅD

’Konstitutionaliteten’ af de individuelle rådgivere og de (med tiden) forskelligt sammensatte udvalg med hensyn til f.eks. ’jødiske ritualer’ (heriblandt omskærelse af drengebørn) er et stort og åbent spørgsmål. Hvilken skjult politisk ideologi vil have indflydelse på denne ’sagkyndige gruppe’? Hvilket ’videnskabeligt speciale’ vil være fremherskende?

Her er det berettiget, at borgerne spørger: "Hvis dette top-udvalg er nedsat (som det hedder) af ’principielle grunde’, så ønsker vi klar besked på, hvad det er for specielle grunde? Borgerne spørger fortsat: Hvis svarer er, at en af de principielle grunde er, at udvalget skal være ’upartisk’ (1.2.s.110) så at ikke engang folkekirken kan være præsenteret, så vil borgerne fortsat spørge: "Hvad med de skjulte politiske eller personligt moralske motiver? Sådanne ’orienteringer’, der huserer i tænkernes og drifternes verden er diffuse og kan ikke tæmmes af noget juridisk begreb.

Når EU-konstitutionen f.eks. siger, ’at enhver dommer bør forsvare sit eget lands supreme lov’, så kan denne regel ikke bare overføres til nogle udpegede eksperter i et rådgivende udvalg. Dets medlemmer består af almindelige mennesker på godt og ondt – og ingen bestemmelse forbyder dem at give ’onde råd’, som kan blive skæbnesvangre for eksempel deres jødiske medborgere.

"Så dumt et råd," udbryder profeten Esajas, da han hørte, med hvilket råd, Egyptens Faraos ’øverste’ havde rådgivet deres herre (Es.19:11 gl.overs.) Profeten fortsætter: "Egyptens forstand står stille; deres råd gør jeg til intet (v.3). For Egypten lykkes intet! Hverken for hoved eller hale, palme eller siv (v.16)… de gribes af angst for, hvad Hærskarers Herre har for imod det" (v.17).

Dette livsfarlige udvalg er med sin nyeste lovbefæstede (citat): ’i indførelsen af sit arbejde uafhængig af kirkeministeren (1564; 1.3. side 110). "Udvalget tager ikke imod direkte henvendelser fra ansøgerne (folket). "Udvalget har løbende revideret sine religionslinjer… således at de afspejler (ikke loven – men) praksis" (s.111).

Dette er den ildevarslende, decentraliserede struktur (eller mangel på samme), som i den nye religionslov skænker legitimitet til dens egen tilfældige forståelse af, hvad en dansk retsstat bør stå for!

Dette rådgivende ’team’ juridiske grundlag erklæres at være en 1969 lov om ægteskab. "Det er især forarbejderne til denne gamle lov, som de nye rådgivere er interesseret i. For at de evangeliske frikirker, som nu står for skud, skal være klar over, at det stadig er ’den kirkelige homovielse’, som er den nye religionslovs program, så vil det være gavnligt at kigge lidt på indholdet af den omtalte 69’-lov.

Den ægteskabslov af 1969, som den mørkeblå betænkning kategorisk henviser til, er en lov, hvor man (citat): ’overvejede, om der var behov for ændringer… der kunne anvendes til visse ægteskabslignende forhold’ (udvalgets opgave)… altså at f.eks. ægteskab ikke skal kunne indgås mellem personer af samme køn’. Det punkt, som synes at bane sig vej frem i forgrunden, er den erklæring, at (citat): ’Et overvejende flertal af udvalget bestemt tager afstand fra en ændring af ægteskabsloven på dette punkt’. "Adgangen til ægteskab mellem personer af samme køn," hedder det videre, "ville være et afgørende brud med den traditionelle opfattelse af ægteskabet!"

Eftersom det er præcis dette (i vor tid ’oldnordiske’) ægteskabsbegreb, den nye religionslov omtaler som (citat): ’det juridiske grundlag, som religionslovsudvalget først og fremmest henviser til’ så kan der næppe herske tvivl om, at de danske, evangeliske frikirker vil blive præsenteret for den ’moderne udvikling’, som har ændret samfundets og lovgivernes opfattelse af denne sag.

Vil frikirkernes ledere og prædikanter i dag betragte kirkelige homovielser

’posteriori’ – d.v.s. efter at lovgivningen har ændret retning efter ’69 eller vil den ’moderne frikirke’ være så ’gammeldags, at den holder fast ved såkaldt ’udlevede fortidsideer og ældede bibeltraditioner…

 

GRUNDLÆGGENDE STRUKTUR PÅ EN

De, der er ivrige efter, at grundloven skal ændres, har – det viser sig ofte – ikke rent mel i posen; de vil have fundamenterne til at ryste under den 4. og den 67 grundlovsparagraf, som taler om kirkens lære og tilsiger borgerne beskyttelse mod dem, der vil frarøve dem deres trosfrihed.

I Inden (f.eks.) var proceduren med hensyn til at foretage ændringer i grundlovsteksten ikke tilstrækkelig ’beværtning’ til at afholde en majestætsbeslutning i at blive gennemført, så at forfatningen kunne modificeres. Siden (som en konsekvens) er den indiske forfatning blevet ændret ligeved hundrede gange. Som en reaktion måtte Højesteret tvinge politikerne til at tage skeen i den anden hånd – og i slutningen af 60’erne faldt der ro over feltet. Forfatningsdomstolen satte bom for, at der kunne ændres ved (som det hed): ’Husets base-struktur’ (1967, 2. SCR762 mod staten Punjab).

I Danmark bør det iagttages, at beskyttelsen af den danske konstitution med dens fornemme trosfrihedsparagraf i det væsentlige ligger i vanskelighederne ved at modificere dem. Denne beskyttelse må under ingen omstændigheder fjernes!

Læs artiklen: ’Er danskernes trosfrihed i fare’? under Profetisk Journal og kom til grundlovsforeningens generalforsamling lørdag d. 7. april kl. 14:00 i Horsens frikirkes lokaler, Nørretorv 27, 8300 Horsens.


TILBAGE