RETSOPGØRET
196


ET MANIFEST UNDERSKRIVES IKKE AF HVEM SOM HELST

At der eksisterer en direkte forbindelse mellem statsmagten og grundlovens trosfrihedsparagraf er åbenbart; det kan ingen oprigtig, fornuftig magthaver benægte; hvor der imidlertid forekommer et brud på denne givne og naturlige – ja, selvfølgelige forbindelse, er det altid og uden undtagelse staten, der er den skyldige. Grundloven er og forbliver i sig selv suveræn og kan som sådan ikke anklages for den supreme ordlyd, som staten (fædrene) selv har givet den. Grundlovens tekst (også hvad angår borgernes trosfrihed) er derfor umiskendeligt placeret som Danmarks øverste norm.

Når 300 danske borgere på denne baggrund i 2018 lancerer en syvfoldig borgerprotest mod statsmagten (idet de anklager den for (nytårsnat ved iværksættelsen af en ny religionslov) at have formuleret grundlovens suverænitet, bør de – især hvad angår trosfriheden – frem for alt have deres juridiske argumenter for hånden; disse må være klare og tydelige i skrift og tale… hvilket borgerne tydeligt efterstræber i deres midnat-manifest 2018.

 

REVOLUTIONÆRT HISTORISK PERSPEKTIV

Grunden til, at borgerne har fremlagt deres protest i form af et manifest, er det historiske, revolutionære perspektiv, som deres argumenter er knyttet til. Deres modstandere er nemlig ikke ’almindelige politikere’; det er ikke blot ordinære lovgivere, som ad normale, legale veje søger at fremme deres ideologiske mål – nej, det er i dette tilfælde overtrædere, som på forskellig (mere eller mindre illegal) vis prøver at omstyrte de søjler, som hele det danske borgersamfund er bygget på. Det er grundlovsbrydere! Forbrydere, som, hvis de bliver kendt skyldige, er hjemfalden til straf.

Grundlovsovertrædere af den art kan næppe imødegås med en simpel protest; den ler de ad – spotter den og regner den for intet! Et manifest derimod har magt til at bryde igennem med netop det revolutionære aspekt, som er betegnende for en hvilken som helst forfatnings etablering i historien.

Et manifest, som (oprørt over nye former for uretfærdighed og undertrykkelse) rejser banneret over et lands grundlov, strider for de samme højdedrag, som grundlovens givere kæmpede for. En grundlov skabes som ofte ved en ny stats fødsel. Den opstår som følge af revolutionære, historiske omvæltninger. Af og til er den kommet til verden båret frem af voldsomme, revolutionære kræfter, et direkte statskup eller en blodig krig. Den nye orden, som da indføres, bygges derefter på en konstitutionel suverænitet. En grundlov etableres altid på grund af folket kamp for frihed og dets modstand mod et statsstyres diktatoriske overgreb.

De, som siden søger at værne landets forfatning, må da være folk af samme støbning, sind og samme vilje til kamp. De ligegyldige og passive, de sløve og sovende, de velnærede, feje, åndsfattige og tydeligt dybt uinteresserede kan ikke – og skal ikke – underskrive et manifest! Dertil er de uegnede, for de vil i det lange løb ikke løfte en finger for, at et sådant kampråb efterfølges af handling. Teoretikerne og ’de kloge hoveder’, der som oftest er skinnende blanke som ål, og som ikke kunne drømme om at udsætte sig for misforståelser, skuffelser og sviende nederlag, bør holde sig langt, langt borte fra et manifest. Flertallet skal i en sådan sag gå hjem for i tryghed at kunne overvære det videre forløb på skærmen. Et manifests underskrifter er få – men evigt gældende! De – tror jeg – er navnet på ’den lille hjord, som Faderen har besluttet at give riget. De forbereder sig i disse dag til nye kampe – og overgiver sig aldrig!

De danske troende, som mener, at sådan bør ingen tale til sine medborgere (’det er ikke kristen tale’, siger de) bør omhyggeligt læse den 11. salme i Bibelen, hvor kong David ikke lægger fingrene imellem…

"Hvordan kan I sige til mig, at jeg i en situation, hvor selv landets og troens grundpiller styrter, bare skal gemme mig bort i bjergene," spørger David (v.1-3). Han fortsætter: "Herren holder øje med både retfærdige og uretfærdige – og Han hader dem, der øver uret" (v.4-5). David slutter: "En regn af gløder og svovl er det tilmålte bæger, som venter de lovløse lovgivere. De oprigtigt troende skal der gives yderligere åbenbaring" (v.6-7).

Når de 300 borgere i deres manifest på det bestemteste ’frasiger sig statens diskriminerende definitioner og deres kristne menigheder," så forsvarer de ikke kun sig selv, men de forsvarer (ifølge deres forenings vedtægter) landets konstitutionelle orden. De erklærer dermed, at den danske statsmagt med en sådan splinterny religionslov åbenlyst overtræder det trygge grundlovs fundament, som fædrene har lagt for mere end 150 år siden.

"I har ingen ret til at kalde vore kristne menigheder for ’fællesskaber omkring en tro på (mørke) transcendentale magter’, hævder borgerne i deres midnatsmanifest.

Dermed erklærer manifestets forfattere og underskrivere, at grundlovens suverænitet ikke kan diskuteres. Konstitutionens nedskrevne regler er (hvad angår deres ligefremme ordlyd) ikke til debat! Der er lagt låg på statsstyrets såkaldte ’kompetencer’, og de styrende kan ikke på noget tidspunkt ved iværksættelsen af nye love skalte og valte med landets evangeliske menigheder, som de har lyst.

Når Danmarks Grundlov f.eks. definerer folkekirken som et trossamfund i forfatningens 4. paragraf, så hedder det som følger: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. "

Det vil sige, at kirken defineres ud fra sin egen bekendelse, tro og lære. Det er ikke en mindre flok embedsmænd, som har sammensat en mere eller mindre tilfældig karakterisering af landets nationalkirke for derefter at ophøje denne definition til lov. Nej, grundlovens seriøse karakterisering af landets nationalkirke er velovervejet, så at statens fulde støtte og anerkendelse af ’det protestantisk-evangeliske’ til hver en tid (ifølge ordlyden ’som sådan’) kan stadfæstes…

Den nye definition, som nytårsnat-loven (med henblik på landets frikirker) gengiver i sin indledende 1. paragraf, er vildledende, diskriminerende og tydeligt parti-politisk farvet, og er som sådan en overtrædelse af Danmarks Grundlovs 4. paragraf. Den er tillige i tydelig modstrid med Grundlovens 67. paragraf, som betoner, at det er borgernes personlige trosoverbevisning, der ligger til grund for deres ’ret til at forene sig i samfund’. Når dette nu er tilfælde, kan disse samfund ikke sidenhen af sekulære, kirkefremmede lovgivere defineres som ’fællesskaber’, der er samlet om en anden (statstillagt) tro end den, som de troende borgere selv i skrift og tale og bekendelse giver udtryk for.

 

DEN BITRE ERFARING

Den 2. artikel i det fremlagte manifest afviser uden vaklen ’nytårsnat-indførelsen’ af en statsideologi i de evangeliske kirkers struktur og gudstjeneste. Dermed fastslår borgerne, at de ikke et øjeblik er i tvivl om, at der i landets regering og folketing er statsfarlige elementer, som har i sinde – ja, i denne time ihærdigt arbejder på, at en sådan overtrædelse af grundloven (i det skjulte) kan gennemføres…

Borgernes overbevisning om dette forhold har sin bitre grund i den sørgelige erfaring, som de har måttet gøre (og for hvilken de stadig må betale dyrt) da Højesteret i marts 2017 gav staten medhold i, at den havde fuld, legal ret til overalt i den folkekirkelige gudstjeneste at indføre et fremmed, ubibelsk vielsesritual for par af samme køn.

Hvad den danske stat 2017 har gennemtrumfet i folkekirken vil den nu i samme grad have gennemført i alle landets evangeliske frikirker. Efter den 23. marts 2017 klokken 12:00 er den evangelisk lutherske kirke i Danmark i realiteten omdannet til en rendyrket statskirke – og om lovgiverne i denne sag får magt, som de har agt, vil de gennemføre den samme orden i Danmarks frie, uafhængige menigheder. Dette er den nye religionslovs hovedformål og fortsat sammenbidte sigte – og kun en betydelig borgermodstand kan holde disse gudsfjendske statskræfter på afstand.

At statsmagten i Danmark fortsat ikke tolererer den begrænsning, som grundlovens trosfrihedsparagraf pålægger den, fremgår af den understregede insisteren, som nytårets midnatslov giver udtryk for.

Lovgiverne har med en uhørt dristighed ændret grundlovsteksten i § 67 (som erklærer, at ’intet må læres eller foretages, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden) til denne nye formulering: "Et registreret trossamfund må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, og er organiseret i overensstemmelse med principper om… ligestilling mellem kønnene’ (§ 7 stk. 2-3).

Det vil sige, at den nye religionslov (uden at sænke blikket) fordrer, at de evangeliske frikirker i Danmark skal bøje knæ for Lov 2012 nr. 531 og lov 2012 nr. 532, som begge bereder vejen for ægteskab af samme køn.

Det vil yderligere sige, at frikirkernes ledere og forkyndere (efter nytårsnatten til 2018) ikke blot skal godtage en mistænkelig lovændring, der glimrer med sit provokerende fravær af de oprindelige grundlovs normer og de trygge trosfrihedsbestemmelser, der i 150 år er nedarvet i det danske, demokratiske samfund – men de skal åbenlyst og offentligt trodse Ny Testamentes advarsel mod ’at bøje knæ’ for en direkte udpeget afgudslære (Rom.11:4).

Et mindretal i det omtalte statsudvalg har om denne nyordning bl.a. udtrykt, at (citat): ’den stemmer dårligt overens med den frihedstradition, der ellers er fremherskende i landet’. Når nu en sådan advarsel (foranlediget af selve udvalgets formand, fhv. ombudsmand, professor, dr. jur. Gammeltoft Hansen) er fremsat, bør statens ledere lytte!

Borgernes manifests anden artikel står således ikke alene. Endog fra lovbetænkningens inderste kamre tales der om, at de nye religionslovbestemmelser ’stemmer dårligt overens med én i Danmarks fremherskende frihedstradition’ – hvad der ikke harmonerer med friheden, går som oftest i bedste takt og trit med det autoritære statsapparat, som tiltvinger sig adgang til borgernes mest kostbare frihedsværdier, hvoraf trosfriheden regnes som den ypperste.

(Disse spørgsmål behandles ved grundlovsforeningens generalforsamling, som finder sted i Horsens Frikirke d. 7. april 2018, kl. 14:00. Læs i den forbindelse også artiklen ’Skæbnesvanger Beslutning’ under rubrikken Profetisk Journal).


TILBAGE