RETSOPGØRET
188

FRIKIRKE-FJENDSK NYTÅRSLOV

Den nye lov, der på ny søger at forgribe sig på trosfriheden i Danmark, sætter (med den mørkeblå betænkning) hele det europæiske retssystem og dets højtidelige traktat-erklæringer på prøve! Som der her tales om, at der skal kæmpes for freden, sådan skal der også kæmpes for demokratiet, og som der skal kæmpes for demokratiet, skal der kæmpes for friheden – og som der kæmpes for friheden, skal der også kæmpes for trosfriheden, skal der kæmpes for de frie, kristne menigheders ret til at øve deres gudsdyrkelse, uden at staten (i strid med grundloven) griber ind, - ja, ’der skal kæmpes for den tro, som en gang for alle er blevet overgivet de hellige’ (Judas v.3).

Den nye frikirkelov er en udfordring til dem, som har bekendt sig til de europæiske værdier; får den nye danske lov mod landets evangeliske frikirker legal ret til at hærge (og intenst at efterjage) de frie prædikanters ret til åbenlyst og uden frygt for repressalier at forkynde evangeliet, så er EU ikke længere et fællesskab af demokratiske nationer, da er diktaturets krybende slange på vej ind i det europæiske folkelegeme – og de tusind smukke ord om ’lighed, frihed og broderskab’ er gået fløjten!

Den nye frikirkelov mod de danske evangeliske troende borgere er i december 2017 gennemført med en hast som ved generalernes statskup i Athen i 1967.

De gamle, totalitære spøgelser fra Grækenland, Spanien og Portugal huserer nu i Danmark. Den europæiske konstitutionsartikel 1:2 er med denne anti-trosfrihedslov trådt ned i sølet! De flotte ord om ’de grundlæggende værdier’, ’respekten for den menneskelige værdighed’, demokratiet og ’frihed til at tro og tænke og tale efter ens egen overbevisning’, er føget bort med blæsten. Artikel 1:9 om ’de givne garantier vedrørende menneskerettighedernes værn og beskyttelse er med denne lov på fuld fart ud af dansk ret og lov. Hvad der blev højtideligt besluttet, og af danske repræsentanter underskrevet i 1950, er med nytårsloven i 2018 ikke det papir værd, som de daværende, vedtagne bestemmelser blev skrevet på. Den nye danske, frikirkefjendske, antikristelige lov er absurd ret i lyset af de høje idealer. Hvad kan komme ud af dette?

Det fremgår af den europæiske konstitution, at hvis der en dag skulle opstå en situation, hvor demokratiet er i fare, så skal unionen træde hjælpende til. Hvis en reel fare truer demokratiet, bør fællesskabet ikke forholde sig tavst. Imidlertid ligger det i luften, at denne hjælp kan Danmarks frikirkelige borgere vente længe på. Den er et fatamorgana! Derfor bør de fra det nye års begyndelse tage denne alvorlige sag i deres egne hænder. En grov overtrædelse har fundet sted, hvilket jeg i det følgende søger at belyse. Skriver jeg for blinde? Taler jeg for døve øren? De kommende dage og uger vil give svaret…

 

GRUNDTVIG MÅ VENDE SIG I SIN GRAV

Som en særlig nytårshilsen for det kommende år 2018 bør det bringes i erindring, at tallet ’18’ på hebraisk betyder ’liv’. Lad der derfor – inden for det danske retssystem – falde et livgivende lys over de linjer, som de danske lovlærde i det Herrens År 1683 nedfældede under titlen: ’Kong Christian Den Femtes DANSKE LOV’.

Den handler i sin ’Anden Bog’ og 1. kapitel om det begreb, som nu – de mange århundreder senere – begynder med ordene: "Den religion skal i alle kongens riger alene tilstedes, som stemmer overens med Den Hellige Bibelske Skrift."

Denne paragraf bortfaldt ved grundloven af 1849 (§ 81) – men dens åndelige indhold hviler stadig over land og rige, hvor danske frikirker nu bør protestere med den lov, som er blevet vedtaget d. 12. dec. 2010, og som i hele sit indhold søger at tildække den århundrede gamle forordning, at det ikke er hovedsagen, hvem der i Danmark prædiker evangeliet (altså om det er folkekirke eller frikirker) – men at prædikenens indhold (citat): ’stemmer overens med den hellige Bibelske Skrift.

Statens nytårsgave til de danske, evangeliske frikirker er en tvangsfordring, som ikke findes i Danmarks historie. N.F.S. Grundtvig vil med nytårsdags-gennemførelsen af denne lov vende sig i sin grav. Om dette er følgende at berette:

 

STATSTVANGEN SKAL BEKÆMPES

Når det f.eks. i den nye trossamfundslov erklæres, at (citat): ’et trossamfund har ret til at udøve sin religion… såfremt…’ (§ 3) – så er det mere end tydeligt, at de nye lovgivere med denne bestemmelse ord for ord søger at ændre den 67 paragraf i den danske Grundlov. Den erklærer udtrykkeligt, at (citat): ’Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’ (stk.1).

Det første, landets troende borgere her bør lægge mærke til, er, at de kraftige grundlovsord: ’Borgerne har ret til…’ er slettet og erstattet med formuleringen: ’Et trossamfund har ret til…’

Det, som er afgørende ved denne nu lovfæstede ændring, er, at betegnelsen : ’borgerret’ forsvinder! Et mindretal i det regeringsudvalg, som udarbejdede denne grundlovsændrede lovtekst, advarede mod (citat): ’at stille yderligere betingelser for anerkendte trossamfund ud over dem, der følger grundlovens § 67...’ (6.3.1.2, side 81).

"At lægge op til i denne forstand at forsøge at påtvinge en kreds af borgere særlige holdninger og værdier," hedder det i mindretalserklæringen, "stemmer dårligt overens med den frihedstradition, der ellers har været fremherskende i landet.

Ordvalget i denne erklæring fra enkelte medlemmer af det udvalg, som står bag den nye lov, bør ikke gå i glemmebogen. Erklæringen fra nogle af udvalgets kærnemedlemmer (- ja, udvalgets formand) er opsigtsvækkende og kalder i dag til samling om den ene og afgørende beslutning, at den nye lov mod de danske, evangeliske frikirker i det nye år ikke skal indrømmes et roligt øjeblik.

Hvis det er tilfældet (og det er det), at den nye lov mod de frikirkelige troendes frie forhold i Danmark (citat): ’forsøger at påtvinge en kreds af borgere særlige holdninger og værdier(som ikke har fundet udtryk i lovgivning eller andre retsregler), så skal denne statstvang bekæmpes fra den første dag i det nye år!

Hvis det er tilfældet (og det er det), at den nye lov mod de frie, kristne menigheder i Danmark (citat): ’stemmer dårligt overens med den frihedstradition, der eller har været og er fremherskende i Danmark’, så skal disse frihedsberøvende elementer ikke have en rolig dag i 2018. De skal foreholdes, hvad dette udvalgsmindretal modigt gav udtryk for, nemlig, at (citat): ’Denne værdigfulde frihedstradition, der ellers har været fremherskende i landet med respekt for mindretal (herunder religiøse mindretal) er ofte knyttet til arven efter Grundtvig’.

Disse udvalgsmedlemmers konklusion kalder til en rejsning blandt de danske troende, som m.h.t. deres religiøse overbevisning befinder sig uden for folkekirken – ja, som i visse forhold må erklære, at folkekirkens holdning over for tidsåndens hærgen, ikke er værd at efterfølge. Udvalgsmedlemmernes konklusioner lyder sådan: "Grundtvig (som er en af Grundlovens fædre) udviste stor tilbageholdenhed i henseende til lovmæssig regulering i forhold til mindretalsgruppernes særlige holdninger og værdier (6.3.1.2.).

 

ILLEGAL BEGRÆNSNING

Menneskerettighedskonventionens 9. artikel, som folketinget nu skal tage stilling til (hvorvidt den skal skrives ud af dansk lov) lyder (let forkortet): "Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed" (stk.1).

"Friheden til at udøve sin religion skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund…" (stk.2).

Kan det retfærdiggøres, at et dansk, evangelisk frikirkesamfund skal kunne ’anmodes om at få forelagt en fortegnelse over trossamfundets myndige medlemmer’ (§ 7 stk.3) fordi en sådan fremgangsmåde af kirkeministeriet findes nødvendig i et demokratisk samfund?

Er en sådan ’anmodning fra statens side ikke at betragte som en illegal begrænsning, der er i modstrid med EMK’s 9. artikel og dermed et brud på religionsfriheden?

Den såkaldte ’anmodning’ om at få ’forelagt en fortegnelse’ over en dansk, evangelisk frikirkes voksne medlemmer kan kun betyde, at en sådan liste skal kopieres! Ved ordet ’forelægger’ menes næppe, at en sådan liste (med navne, adresser og givne data) kun skal bruges til et overfladisk gennemsyn. Nej, hvis statens embedsmænd har fundet det nødvendigt ’at besøge kirken’ med en sådan anmodning – så er det med det bestemte øjemed, at den verdslige øvrighed vil have dette dokument udleveret for at kunne anvende denne navnliste til et af kirkens ukendte formål.

Findes der i noget andet demokratisk land i Europa en sådan statsautoriseret fremgangsmåde over for landets frie, kristne menigheder? At medlemslister skal udleveres i stater, som er diktatorisk styret, er (siden Stalins og Hitlers regimer) ikke nogen hemmelighed.

Hvor menneskerettighederne søger at beskytte borgerens civile, politisk og religiøse rettigheder, optræder staten med sin planlagte elektroniske regering som en åbenlys modstander af dette internationale værn.

Den i øjeblikket halvskjulte fordring (’anmodningen’) er langtfra nogen hjælpende understøttelse af den protestantiske frikirkes evangeliske budskab; den er i stedet en forborgen trussel og fjerner sig med en ideologisk filosofi fra Grundlovens 4. paragraf, som forpligter staten til at værne om kirkens evangeliske budskab.

De nye lovgivere indtager med bestemmelsen om medlemslisternes udlevering præcis den anti-demokratiske stilling, som de hævder at ville forsvare. Teksten på den nye paragraf om kirkernes tydeliggjorte forpligtelse til at skulle ’forelægge fortegnelsen over kirkens medlemmer, er i sig selv en definition på den ’demokratiske frihed’, som staten flager med. Hvad vil der ske, hvis en kirke afslår kirkeministeriets såkaldte ’anmodning’ om at få disse fortrolige dokumenter udleveret? Eller hvis kirken, inden den tør adlyde statsembedsmændene, beder om at få nærmere defineret, hvad lovens bestemmelse lægger i formuleringen ’forelægge fortegnelsen’? Har ministeriet selv en hemmelig list over nejsigerne?

Borgerne må have lov til at udbede sig en forklaring på, hvilke skræmmende forhold, der eksempelvis giver kirkeministeriet mandat til at ’aflægge’ de troende, frikirkelige borgeres samlingssteder ’et besøg’ med det ene formål ’at få kirkernes medlemslister udleveret’?

Den nye overvågningslovs 7. paragraf giver følgende forklaring: ’Såfremt der skønnes at være behov herfor’. Fra første nytårsdag 2018 har ministeriets overvågningsteam legal ret til at stille på et hvilket som helst tidspunkt i det nye års første uger og ’anmode om’ at få udleveret kirkens fortrolige optegnelse over menighedens troende medlemmer.


TILBAGE