RETSOPGØRET
186

ET SKRIDT MOD TUSINDÅRSRIGET?

Da jeg med Gisèle i de første uger af december 2017 var på vej ned over Tyskland på vej mod Athen, var jeg under de mange tusinde kilometers bilkørsel optaget i mine tanker af den nyopståede konflikt omkring Jerusalem.

Adskillige gange fik jeg den indskydelse, at jeg ’måtte have fat i en avis’ – og ved flere tankstationer prøvede jeg at få anskaffet et tysk dagblad – men forgæves! Som vi fortsatte rejsen, oplevede jeg det næsten som en indre røst, der sagde til mig: "Læs, hvad der står i avisen!"

Da jeg d. 8. dec. ved aftenstid ankom til vort gammelkendte hotel Lindenhof ved Hersbruck i Nürnberg-området, bemærkede jeg, at den store tyske avis, Frankfurter Allgemeine, lå fremme i receptionen. Mens jeg studerede forsiden, passerede hotellets tidligere ejerinde mig med ordene: "Tag bladet med op på dit værelse!"

Da jeg her åbnede avisen, læste jeg på den første inderside på den beretning, som jeg søgte – nemlig avisens fremstilling af den amerikanske præsidents erklæring, at USA anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad, samt at den nuværende amerikanske administration ville flytte sin USA-ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Indholdet af artiklen var præcis og veldokumenteret – men overskriften var ikke mindre end forbløffende! Over fem spalter lød den tyske tekst således: "Ein Schritt zum Tausendjährigen Reich" (Et skridt mod Tusindårsriget).

Taget i betragtning, at Frankfurter Allgemeine er en sekulær avis, som almindeligvis ikke ville bekende sig til et religiøst emne, var netop denne – med store bogstaver – spaltebrede titel på bladets artikel ikke mindre end opsigtsvækkende; den kunne kun forstås ud fra det bibelske perspektiv, at det ord, som ved præsident Donald Trump, indenfor det samme decemberdøgn var udgået fra Det Hvide Hus i Washington D.C., var at betragte som (citat): ’Et skridt mod Tusindårsriget!’

Dette forhold vil jeg i det følgende søge at belyse…

 

DANMARKS AMBASSADE BØR FLYTTES TIL JERUSALEM

"Jeg mener, at vi i Danmark også skal flytte vor ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem," erklærede d. 7. dec. 2017 den danske politiker, Søren Espersen (som er udenrigsordfører for Dansk Folkeparti). "Det vil klæde den danske regering at følge trop med USA," tilføjede han.

Til ugeavisen ’Udfordringen’ og dagbladet Politiken forklarede han følgende: "Man er nødt til at se realistisk på tingene; Jerusalem er Israels hovedstad! Det er dér, hvor Israel har sin regering, parlamentet og højesteret. Det er udmærket, at det bliver slået fast, at Jerusalem er Israels hovedstad. Så må palæstinenserne, hvis de får en stat, have deres hovedstad et andet sted!"

Espersens kommentar kommer samtidig med, at en række politiske partier tager afstand fra, at Jerusalem anerkendes som Israels hovedstad.

At dette spørgsmål har betydning for vor grundlovsforenings medlemmer ligger deri, at Jerusalem-anerkendelse ikke kun er politisk bestemt; den indeholder et profetisk perspektiv, som er selve baggrunden for den vedtægtsforordning, der i vor forening understreger, at foreningens troende borgere ser det som en opgave ’at forsvare og værne om den grundlovsparagraf’, som betoner, at Danmark med hensyn til Kristi kirke er og forbliver et protestantisk land.

Det vil sige, at foreningens godt 300 borgere står sammen om i alle samfundsforhold at fastholde kirkens bekendelsesskrifter, hvoraf det ypperste er Ny Testamente.

Ifølge dette skrift tilhører Tempelpladsen i Jerusalem Israel, idet apostelen Paulus i sit brev til Romerne bl.a. om israelitterne erklærer: "Dem tilhører Tempeltjenesten" (Rom.9:4, gl. oversættelse)

Dette udsagn har i denne dramatiske time en afgørende betydning for alle kristne (og deriblandt ikke mindst alle protestantiske nationer).

Det kan næppe forventes, at beslutningstagerne på Christiansborg har nogen viden om, at nationalkirken i sit bekendelsesskrift, Ny Testamente, betoner en nøje nedskrevne liste over de evige forordninger, som ’tilhører Israel’. – "Dem tilhører," erklærer apostelen "både pagterne, lovgivningen og tempeltjenesten" (Rom.9:4).

Tilhørsforhold er altså af en så ubrydelig art, som her gør sig gældende ved andre lignende forhold, der nævnes i samme skriftvers! "De er jo israelitter," erklærer jøden Paulus, "og dem tilhører barnekårene og herligheden og forjættelserne – ja, fra dem stammer ifølge sin kødelige herkomst Kristus, som er over alle ting…" (Rom.9:4-5).

Hermed siges, at tilhørsforholdet mellem Israel og tempeltjenesten (og dermed Helligdommen og Tempelpladsen) er lige så stærkt sammenknyttet som ’familieforholdet’ (barnekårene) mellem Israels Gud og Israels Børn.

Den folketingsmand eller den danske politiker, som vil skære dette evige familie- og slægtsbånd over, forbryder sig mod en nedarvet bestemmelse som ikke kan erstattes af nogen anden politisk ideologi eller religiøs opfattelse.

Israels tilhørsforhold til tempeltjenesten (og dermed til både Tempel og Tempelplads) kan ingen international institution forandre – ej heller nogen politisk vision ændre.

Når apostelen omtaler Israels ejendomsret til Tempeltjenesten, erklærer han, at denne ret er lige så forankret som den kendsgerning, at ’fædrene’ (Abraham, Isak og Jakob) er fremstået af israelsk rod – ja, denne ret til tempeltjenesten på Tempelbjerget i Davids By er lige så grundigt cementeret som den evigt uforanderlige kendsgerning, at Kristus (ifølge sit jødiske familietræ) kommer fra jøderne!

Lad derfor den politiske ordfører, som fortsat skal fremlægge den danske regerings syn på Jerusalem (og som derfor atter vil driste sig til at hævde, at Den Hellige Stad ikke kan godkendes som Israels hovedstad), atter træde frem med sin verdslige bekendelse.

… men lad samtidig denne stakkels ordførers fremstammen af Danmarks historiens mest skæbnesvangre bekendelse være skånet for de ulykkelige følger af hans politiske baglands åndelige uvidenhed.

Ny Testamentes præcisering af tilhørsforholdet mellem Kristus og den jødiske Tempelplads afsluttes (som nævnt) med ordene: "fra dem (Israels Børn) stammer ifølge sin kødelige herkomst Kristus, som er over alle ting!" (v.5)

Den sidste sætning sætter et punktum for alle yderligere overvejelser om Jerusalems fremtid. Der er åndelige kendsgerninger, som er ’hævet over alle ting’. De er suveræne – og spørger hverken statsledere eller politikere til råds.

 

I KONGER: LAD JER RÅDE!

Det ord, som er udgået om Jerusalems anerkendelse sigter på, at timen nærmer sig, hvor ’en højhellig helligdom skal salves’ (Dan.9:25) – og netop dette ord kan (uanset hvem det er blevet pålagt at kundgøre det) ’ikke vende tomt tilbage’ (Es.55:11).

Som perserkongen Kyros oplevede, at det blev ham pålagt at udråbe en kundgørelse over Jerusalem (Ezra 1:1-2)… og han måtte gøre dette for Israels skyld (Es.45:4) – og dette på trods af, at han ikke personligt kendte Israels Gud (v.5)… sådan er det nu sket, at en af denne verdens mægtige har måttet kundgøre Jerusalems stilling!

"Vær derfor kloge, I konger, og lad jer råde," erklærer David (Salme 2:10). Vær ikke for store på den, I folkevalgte på Christiansborg. Sig ikke, at I vil gennemføre ordninger i det nye år, som langt overgår, hvad I forstår og fatter. "I skulle hellere sige," (forklarer apostelen i Nytårsdagens officielle tekst): "Hvis Herren vil, og vi lever…" vil vi gøre dette eller hint" (Jak.4:15).

Og dette fordrer naturligvis, at I søger at gøre jer bekendte med Guds vilje. Derfor, spørg Ham til råds og ransag Skriften, før I lægger jeres hånd på Jerusalems ophøjede stilling blandt nationerne.

(Læs på www.noer.info under Profetisk Journal: ’EN NYTÅRSPRÆDIKEN OM JERUSALEM’).


TILBAGE