RETSOPGØRET
185

OPSIGTSVÆKKENDE LANDSRETSDOM

Den 24. november 2017 er den dom fældet ved landsretten i Norge, som erklærer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev overtrådt , da en norsk kommune fyrede en lokal kvindelig læge, som af samvittighedsgrunde ’ikke så sig i stand til’ at indsætte præventionsmidlet ’spiral’ på kvinder.

Landsretsdommen er opsigtsvækkende for de danske politikere, som d. 14. dec. skal behandle et lovforslag, der søger (som det hedder): ’at skrive Den Europæiske Menneskeretskonvention ud af dansk lov’.

Denne dom kan komme til at medføre, at norske læger fremover kan tillades at følge deres samvittighed i spørgsmål, som har at gøre med deres syn på liv og død – ja, et kan få betydning for præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan følge statens påbud.

At denne rettighedskonvention her – som et sidste værn – mod statens overgreb – hindrede den verdslige øvrighed i at trodse de troende borgeres samvittighed, er i dag et højaktuelt bevis på, at de politikere, som vil have fjernet dette borgerværn, bør standses i deres forehavende.

Den norske kvindelige læge, Katarzyna, var fast ansat i sin kommune fra 2011 til 2015. Hun blev fyret, fordi (som hun udtrykte sig) "ikke kunne tilegne sig kompetence til at indsætte en abortfremkaldende spiral i kvinder, som ønskede at anvende denne metode som prævention."

Lægens begrundelse var, at ’spiral-metoden’ hindrer et allerede befrugtet æg i at fæste sig til livmoderen, og dermed udløser abort på et tidligt stadium af et svangerskab…’ Hun lægger til grund, at menneskelivet opstår allerede ved undfangelsen og henviser dermed til både sin personlige, kristne tro på livets ukrænkelighed, almen etik og biologiske realiteter…

 

SAMVITTIGHEDEN GÆLDER IKKE!

Efter at ændringer i forskrifterne for de kommunalt fastansatte norske læger 1. jan. 2015 trådte i kraft, har lægerne måtte arbejde under den håndfæstning, at der af samvittighedsgrunde ikke kunne tillades nogen slinger i valsen. På det grundlag (samvittigheden) gjaldt ikke nogen form for reservationsret. Den kvindelige læge blev fyret den 3. dec. 2015. Hun valgte at gå rettens vej for at få sit job tilbage. "Jeg går hele vejen til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg," erklærede hun – og her har hun d. 24. nov. 2017 fået medhold.

På åben skærm er det (torsdag, d. 30. nov.2017) blevet udtalt, at ’borgerne må vælge, om de vil følge danskernes behov eller de internationale konventions påbud. Et ’sådant valg’ er imidlertid næppe konventionens formål. Den søger at øge danske borgeres retssikkerhed over for stat og kommune, som i stigende grad er parat til at fyre folk fra deres arbejde, hvis der er handlinger eller transaktioner, som de af samvittighedsgrunde må sige nej til.

Af samme grund er det nu vigtigt at undersøge statens krav til trossamfundenes styrelse. Herom er følgende at bemærke:

 

KEJSERENS JERNHÅND

Den Blå Betænkning anfører i en overskrift (s.86), at (citat): ’Flertallet foreslår lovfæstelse af krav til trossamfundets organisationsform’ (6.3.1.1).

For den opmærksomme læser er en sådan overskrift mere end ildevarslende. Den siger, at der er ’et flertal’ af de medlemmer, som udgør det (for de danske, evangeliske frikirker dødsensfarlige) trossamfundsudvalg, som vil have gennemtrumfet en lov, der lovfæster en række ubønhørlige og urokkelige krav til den måde de danske, kristne menigheder fremover skal styres og ledes på.

Bliver dette udvalgsflertals forslag lov, er der (i denne sag) ikke længere tale om nogen ’dialog’ eller ’samtale’ (mellem kirke og stat). Da bliver det alene statens krav, som angiver tonen… og da vil de danske frikirkelige borgere få kejserens jernhånd at føle.

Ordlyden af udvalgets overvejelse vedrørende den omtalte tvangsbestemmelse, som skal diktere frikirkernes ledelse fremover, lyder som følger:

"Det forekommer flertallet naturligt, at staten til gengæld for disse særrettigheder stiller krav om, at trossamfundet fungerer på en måde, der lever op til – og i hvert fald ikke er i modstrid med – grundlæggende samfundsværdier, herunder demokratiske idealer, samt de grundlæggende retsprincipper, som gælder for udøvelse af offentlig myndighed" (s.80, stk.6.3.1.1.)."

Hvis denne kommende slagsværdstunge lov for de danske evangeliske frikirkers organisatoriske ordning (som passer bedst ind i statens kram) skal regnes for at være en fremovergældende retskilde, så skal den (om lovgiverne vil det eller ej) være blevet til i overensstemmelse med grundlovens bestemmelse.

 

SEKS PROFESSORERS BEVISFØRELSE

At lovudkastet til et lovforslag fremført af et lille regeringsudvalgs flertal ’finder det naturligt’, at en sådan bestemmelse ser dagens lys, er dybest set sagen uvedkommende! At i alt seks professorer (som det her er tilfældet) anser dette præcise lovudkast med hensyn til landets kristne, reformatoriske menigheders fremtidige organisationsform for ’en naturlig fremgangsmåde’, er ikke noget overbevisende argument. De seks udvalgsmedlemmer, som udgør det omtalte flertal, er professorer i henholdsvis religionshistorie, retssociologi, forfatningsret og religionssociologi – og hvis sådanne eksperter (i deres bemærkninger til lovforslaget) ikke kan fremsætte et mere tungtvejende argument, end dette (citat): ’Det forekommer flertallet naturligt’ (6.3.1.1.) – så har de evangeliske kristne menigheders ledere og medlemmer (med henblik på grundloven) stærkere argumenter at fremføre.

De seks professorers bevisførelse, som ene bygger på den erklæring, at ’det forekommer os naturligt’, at… ’skal i den nærmeste fremtid gennem tre behandlinger i folketinget, før det kan vedtages, og det er de evangelisk troende borgeres håb og bøn (Rom.13:1-7), at der må være mænd og kvinder på Christiansborg, som i dette forløb med fast hånd udpeger svagheden i en sådan argumentation.

Når lovforslaget er (må Gud forbyde det) vedtaget, skal det underskrives af Danmarks dronning, som ifølge grundloven ’skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke’ (§ 6). Danmarks grundlov siger ikke, at dronningen skal tilhøre folkekirken (som i dag er et vidt begreb) – men majestæten skal tilhøre den lære, som ifølge reformatorernes udsagn aldrig (om så titusind professorer søger det modsatte) bør aflevere nøglerne til menighedens styrelse i statens hænder.

Det professor-flertal, som ud fra deres religionshistoriske, retssociologiske, religionssociologiske og forfatningsretlige opfattelse er kommet til den fornemmelse, at (citat): ’det forekommer os naturligt, at staten til gengæld for visse særrettigheder stiller krav om trossamfundenes funktion’ (6.3.1.1), - vil fra dags dato blive mødt af den jævne, danske borgers opfattelse (der bør regnes for at være lige så naturligt begrundet) at ’det forekommer ham fuldstændig illegalt, at love gennemføres på et sådant grundlag.

Hvis det er sandt, at en lov i Danmark bør have en særlig demokratisk legitimitet, så kan det ikke kun være nogle højtstillede professorer (som bygger på deres følelser) – men i lige måde folket (som fastholder grundlovens ord) der her må komme til orde!

Af den grund er det livsnødvendigt for de protestantiske frikirkesamfundsledere (som i grundlovens 4. paragraf – sammen med den protestantiske nationalkirke – nyder godt af statens forpligtende beskyttelse) at nærlæse, hvad Den Blå Betænkning har af yderligere kommentarer til denne (mildest talt) opsigtsvækkende – ja, skrækindjagende overskrift.

 

DET TREDJE KØN

Med otte rødklædte dommere afgjorde den tyske forfatningsdomstol i begyndelse af november 2017, at et tredje køn skal indføres. Ud over mand og kvinde skal nu tilføjes en tredje kønskategori. "Disse mennesker er hverken mand eller kvinde," hedder det, "de er intetkøn…"

Nyhedsmagasinet ’Der Spiegel’ skriver, at (citat): ’den klassiske todeling mellem mand og kvinde har været gældende i et par hundrede tusinde år," men konkluderer: "Vi bliver nu nødt til at vænne os til det nye køn, og intet taler imod det!"

Dette sidste vil jeg gerne her kommentere. For det første mener jeg ikke, at vi – som det er tilfældet med så meget andet i den homoseksuelle samfundsudvikling – skal ’vænne os til det’, og for det andet er det usandt, at ’intet taler imod det’.

På Bibelens første blade hedder det i Skabelsesberetningen som følger: "Og Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem" (1.Mose1:27).

Ægteskabsloven (om indgåelse og opløsning af ægteskab) senest opdateret d. 7. april 2017, lyder i sin første paragraf sådan: "Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn."

Den 28. sept. 2016 (i sagsnummer 2016-3635) meddelte præsteforeningen, at den ikke har nogen bemærkninger til forslaget (om at to personer af samme køn) kan indgå ægteskab.

Måtte den ’råbende tavshed’ ikke være frikirkens holdning. Den mørkeblå betænkning forklarer, at deres vielsesritualer vil blive nøje efterset. I bemærkningerne til spørgsmålet om ’statsanmeldelse understreges det, at (citat): ’Der vil ske en gennemgang med henblik på at fastslå, om vielsesritualet opfylder de formelle krav’. Med hensyn til disse krav henvises til den lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, der handler om vielse af bl.a. homoseksuelle partnere.

Nu kommer det tredje køn ind i billedet. Vil folkekirkepræster og frikirkepræster være parate til at lave et nyt ritual for sådanne vielser?

Det er her værd for de danske troende borger at iagttage, at et flertal på to og tre dommere gav den norske læge ret i, at kommunen har brudt bestemmelsen om samvittighedsfrihed, som hun ifølge den 9. paragraf i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er berettiget til.

Den 9. artikel siger: "Enhver har ret til tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed." Bestemmelsen fortsætter: "Denne ret omfatter den internationale menneskerettighedskonventions frihed til at give udtryk for sin overbevisning ved… i praksis at efterleve den!"

Det er dette sidste, som et politisk parti i Danmark d. 12. dec. 2017 søger at torpedere ved at anvende den sædvanlige argumentation vedrørende ’kampen mod terror’.

Det bliver herefter en dybt alvorlig ændring af dansk religionsret, når den mørkeblå betænkning berøver de frie trossamfund (der siger nej til ’vielse af det tredje køn’) deres borgerret til at nye godt af statens grundlovs forpligtende værn og støtte.

Desuden er kriterium for, at statens embedsmænd pludselig kan dukke op og komme på ’et ransagende besøg hos landets evangeliske frikirkers totalt uklare. En frikirkeprædikant skal fremover hele tiden tage højde for, at han ikke udtaler sig ’udemokratisk’. Gør han det, kan han bringe hele sit eget trossamfund i fare. Dette fremgår med al tydelighed af Den mørkeblå Betænkning…

 

ATHEN-ADVOKAT I VOR ROMAFAMILIE-SAG

Ærede Fru Kaliampelson,

Som et første svar på de relevante spørgsmål, som De selv, ærede advokat, Iva Kaliampelsos, Athen, fredag d. 1. dec. 2017 har tilsendt Hr. Jürgen Schmidt, Feucht, Tyskland, tillader jeg, Johny Noer (efter 1. januar 2018, bosiddende i Danmark) mig at sende Dem følgende detaljerede redegørelse.

Med henblik på den bedrøvelige (og i mine øjne tydeligt diskriminerende) borgerreaktion på den omtalte Romafamilies ophold på det til dette formål d. 17. feb. 2017 (hos Korinth-ejendomshandleren Nezi) lovligt erhvervede grundstykke i byen Kokkoni, har følgende den her omtalte udvikling fundet sted:

Den 23. august anmodede jeg byen Kokkonis Roma-sagbehandler, ’Sonja’ om på mine vegne at kontakte de relevante kommunale myndigheder vedrørende etableringen af de nødvendige installationer af vand, el, og sanitære forhold på det omtalte grundstykke.

’Sonja’ meddelte nogle dage senere, at byens borgmester ønskede en personlig samtale med mig, inden disse installationer blev foretaget! Denne samtale fandt (på borgmesterens indbydelse) sted på borgmesterens kontor (muligvis) d. 11. sept. kl. 20:00. Tilstede var jeg selv og min hustru, byens borgmester og kvindelige viceborgmester samt sagsbehandleren ’Sonja’.

På dette 11.-septembermøde anmodede borgmesteren venligt om vort samarbejde, idet han (som han udtrykte det) ’havde fået ikke kun ’en revolution’ men ’en borgereksplosion’ på halsen på grund af Roma-familiens tilstedeværelse på det omtalte grundstykke.

Jeg og min hustru indvilligede på stedet i at ville samarbejde med kommunen for at finde frem til en fredelig løsning på konflikten.

Vi erklærede os beredte til at flytte familien fra det omstridte område på tre betingelser: 1) at det fra første færd blev tilsagt familien, at den (som alle andre græske borgere) kunne få tildelt vand, elektricitet og sanitære forhold, 2) at det ’nye’ område lå centralt, så at børnene kunne ’gå til fods’ til skole, samt 3) at den nye beboelse ikke var omgivet af et lignende diskriminerende, Roma-fjendtligt naboskab, som det nu er tilfældet.

Det blev på dette møde aftalt, at borgmesteren personligt skulle henvende sig til den omtalte ejendomshandler. Borgmesteren udtrykte forståelse for dette, idet han tilføjede: "Min egen kone beskæftiger sig med ’real estate’, og hun kender til denne branche."

Ved samme 11.-septembermøde oplyste vi borgmesteren om, at vi med Korinth-ejendomsmægleren allerede d. 14. april 2017 havde besøgt tre steder, hvortil familien kunne flyttes! Ingen af de tre betingelser, tillod en flytning af Roma-familien. Vor villighed til at samarbejde med myndighederne blev imidlertid allerede på det tidspunkt givet tydeligt tilkende.

Med henblik på installeringen af to rummelige beboelsesvogne på det omtalte grundstykke er følgende at berette:

Som en provisorisk nødordning for at hjælpe Roma-familien, der drevet af politi og myndigheder i et helt år havde søgt at undgå at vende tilbage til det kriminelle miljø i sigøjnerghettoen i Korinth (- og derfor flokkede om i forladte bygninger) blev der opstillet et 3 x 3 IKEA-havetalt samt indrettet et kemisk campingtoilet på grundstykket. Indretningen blev på et tidspunkt tilset af det lokale politi, der ikke gjorde nogen indsigelse! Imidlertid blev både telt og toilet nedrevet og ødelagt af Roma-fjentlige kræfter.

Straks herefter blev opstillet en ’godkendt’ toiletmodul (som anvendes på byggepladser) – og da der af det lokale politi blev truet med, at børnene ville blive fjernet fra familien d. 24. august, hvis ikke familien var kommet under tag – opnåede Roma-sagbehandleren, Sonja, hos det lokale politi en uges frist, inden der ville blive skredet ind med den omtalte fjernelse af børnene. I den uge lykkedes det at anbringe de to beboelsesvogne på grundstykket, så at den alvorlige trussel ikke blev virkeliggjort.

Som svar på Deres spørgsmål vedr. den omtalte ’Kivitos-organisation’ kan vi meddele, at en repræsentant herfra har hjulpet et par gange med tolkning. Ellers har den omtalte organisation ingen andel i dette projekt.

Initiativet til denne hjælp til den børnerige Roma-familie er udelukkende foretaget af to kristne familier – den danske Noer- og den tyske Schmidt-familie.

Situationen følges imidlertid med interesse af en europæisk web-tv-seerskare…

Idet vi håber, at denne redegørelse må bringe fornyet lys over sagen

Med venlig hilsen

Johny og Gisèle Noer
 

(Læs artikel: ’Jordens midte i fokus’ under profetisk journal på www.noer.info)


TILBAGE