RETSOPGØRET
182

HITLERBIBELEN

Den 12. december 1941, dagen efter at Hitler var i åben krig med USA og en måned efter at Himmler og Heidrich havde udvidet udryddelsesgaskamrene i Auschwitz, talte Føreren bevægende til sine ’gauleiters’ (de regionale naziledere) om ’Det tyske Folk’. Goebbels var grebet. Den dag – kort før jul – skrev han i sin dagbog: "Hvis vor østkampagne har kostet os 160.000 man, så må jøderne nu betale for deres andel i denne konflikt. Derfor talte Føreren atter til os om Det tyske Folk – Det ariske Folk!"

Hitler vidste, at soldaterne foran Stalingrad havde den nye ’Hitlerbibel’ i brystlommen. 200.000 eksemplarer af det lille, gråt-indbundne Ny Testamente med titlen: ’Die Botschaft Gottes’ var sendt til fronten.

Om man vil det eller ej, så eksisterer visse ligheder mellem disse bibler, som i dag ligger begravet i uniformslommerne på de tyske soldater, der faldt ved Stalingrad, og så det nyudkomne, færøske Ny Testamente, Den Nye Aftale.

Et af de stærkeste, profetiske afsnit i Ny Testamente er beretningen om den gamle Simeon, som ’ventede på Israels trøst’ (Luk.2:25-32). Denne ophøjede betegnelse for Israels Messias er uovertruffent gået over i historien. Ny Testamente gør det klart, at Helligånden var over denne profetiske skikkelse, der ’tilskyndet af Ånden’ i Jerusalems Tempel ’tog den lille spade, nyfødte Kristus i sine arme og kaldte Ham for ’en herlighed for Dit folk, Israel (v.12).

De fornemme, tyske teologer, som i Det Tredje Rige lydigt løftede højre arm (ombundet med det sorte hagekorsmærke på en knaldrød baggrund) og råbte: "Heil Hitler," kunne i deres 1940-udgivelse af Ny Testamente (’Die Botschaft Gottes’) ikke medtage denne beretning. De strøg evangeliets omtale af ’Jerusalem’ og ’Templet’. Den Ånds-inspirerede ’Messias-benævnelse’: ’Israels Trøst ændredes til en trøst for ’das Reich Gottes’ (Guds Rige). Simeons profetiske erklæring om Jesus: "Du skal blive en herlighed for Dit folk, Israel, er af de antisemitiske teologer ændret til en tom frase: "Das Heil für alle, die seiner gewartet" (en frelse for alle som venter Ham).

Den jødiske stat blev få år senere ved Israels Guds mægtige indgriben en forunderlig realitet, og Israels navn kom efter årtusinder atter på landkortet. Den muslimske leder, muftien af Jerusalem, Haid Amin-al Husseini, (der under 2. Verdenskrig var en nær ven af Hitler) erklærede: "Hele den jødiske befolkning i Palæstina må nu udslettes eller drives i havet. Allah har betroet os det sjældne privilegium at afslutte det, Hitler begyndte" (Grant: ’The Blood of the moon, Brentwood, ’91). En række arabiske magthavere gentog efter 1956 Egyptens præsident Nassers slogan: "Lad os slette Israel af landkortet" – og opfyldte dermed den bibelske forudsigelse: "Ej mere skal man ihukomme Israels navn" (Salme 83:5).

Samtlige antisemitiske skrifter (’Talmud-jøden’ af August Rohling, ’Den internationale jøde’ af Henry Ford, ’Mein Kampf’ af Adolf Hitler’, det danske Ny Testamente ’Den nye aftale’, den tyske Hitlerbibel: ’Die Botschaft Gottes af 1940 – alle søger at udslette Israels navn!

Den nye ’oversættelse’ af Ny Testamente følger (i overensstemmelse med sin egen bekendelse) i fodsporene på de gengivelser af Den Hellige Skrift, der er (som det hedder): ’meningsbaseret’. Det vil sige en slags mundret parafrase, der skal udtrykke, hvorledes den tilfældige oversætter tolker indholdet af det bearbejdede bibelvers.

Intet kan være farligere for den oprindelige grundtekst! Hvor det ikke længere er den nøjagtige, ordrette gengivelse af den græske grundtekst, er en sådan ’oversættelse’ overgivet til tidsåndens tilfældige indflydelse. Nøjagtig som det skete med ’Hitlerbibelen’, som nazi-teologerne (ud fra samme tese omkring ’det meningsbaserede’ kaldte ’Volkstestament’. Det vil sige et nyt testamente tilegnet det tyske folk, ’oversat’ til det mundrette tyske sprog – og bygget på Det Tredje Riges ’meninger og opfattelser’… altså baseret på den tidsåndens ideologi, der på det tidspunkt prægede det tyske samfund

Der blev af Hitlers teologer gjort ’kanonisk fordring’ på denne ’jødefri (judenrein) ’oversættelse’.

"Dette ny Testamente er en krigsindsats af tysk videnskab," skrev det til formålet oprettede ’nazi-bibelselskab’. Udvælgelsen af egnede bibelafsnit forløb efter følgende parole: „Alle jene Formulierungen und Gedankengänge, die der neuen Lebenswirklichkeit… der Weltanschauung des Nationalsozialismus nicht mehr gerecht werden, sind auszumerzen." (Oversat: „Alle den slags formuleringer eller tankegange, der ikke harmonerer med Nationalsozialismens nye livsvirkelighed og verdensanskuelse, skal udryddes").

Det vil sige, at al indflydelse, der havde at gøre med Israel og det jødiske folk skulle ryddes af vejen. Ikke kun dens skrifter og synagoger – men (på længere sigt) deres familier og rabbier – ja, alle jødiske borgere skulle udryddes – og som et første manende eksempel skulle der nu fremstilles et ’jøderent’ eller et ’Israelfrit’ Ny Testamente.

Når den danske udgave af Den Ny Aftale i mere end 60 tilfælde har udryddet Israels navn, bør det nøje undersøges, om f.eks. den nyudkomne færøske udgave på samme måde er inspireret af den samme ånd.

Det tyske propaganda-udtryk ’auszumerzen’ blev af Hitlers nazi-ideologer med samme nidkærhed anvendt, som det på hverdagstysk blev brugt, når det drejede sig om ukrudt eller rotter. ’Den slags’ skulle ’rykkes op med rode’ eller ’udryddes’… et gigantisk, rædselsvækkende udryddelsesprogram, som blev virkeliggjort!

Hitlers bibel har det svært med apostelens udtryk: ’udelukket fra borgerret i Israel’. De tyske teologer havde i et sådan tilfælde kun en vej: ’Auszumerzen’. Derfor er i Hitlerbibelen hele dette afsnit, der omtaler ’borgerretten i Israel’ fjernet. Den side er simpelthen revet ud af Ny Testamente. Eksisterer ikke mere…

Denne mulighed (at rive en eller flere sider ud af Ny Testamente) har hverken de danske teologer eller de færøske eksperter. Men den græske benævnelse: ’Borgerret i Israel’ vil i ingen af de to versioner kunne tolereres; derfor ændres i begge ’oversættelser’ begrebet til ’de har ikke samme rettigheder som jøderne’. Den nye færøske udgave viger altså ikke fra den banede, brede vej: ’Israels navn slettes’!

Det er spørgsmålet imidlertid: Hvilken forskel er der på det græske udtryk: ’Borgerret i Israel’ og ’jødernes rettigheder’.

En række absolutte forskelligheder kan nævnes – alle, som stående eksempler, at disse to begreber langtfra dækker hinanden! Lad mig forklare:

Det græske ord for ’borgerret’ har dets rod i den kendte betegnelse, som vi kender fra ordet ’politi’ (eller politisk) og som tydelig genkendes i grundtekstens ord ’polis’, der betyder ’mange’. Ordet udtrykker altså den tanke, at ’mange nyder de samme privilegier og er således med ordet ’borgerrettale om et legalt forhold, som er ordnet af lov og orden; de lykkelige, som ejer denne ret ’har sagerne i orden’.

"Det vil sige," (forklarer jeg indgående videre) at hvis vi lever vort liv (citat): ’… i et nært livssamfund med Kristus, så har vi en legal ret (der er opnået ved Jesu forsonerdød på korset) til at nyde den velsignelse, der strømmer ud fra de løfter, som Israels Gud ved to evige pagtslutninger har givet Israels børn.

Når den nye færøske ’oversættelse’ anser denne borgerret til blot at være ’jødernes rettigheder’, så overser man den manende advarsel, som apostelen fremholder med ordene: "Det er ikke alle dem, der stammer fra Israel, der virkelig er israelitter" (Rom.9:6)… hvilket altså vil sige, at det ikke er alle, som kan fremvise deres fødselsattest (eller som er både født og opvokset i Israel) som et bevis på, at de har deres familietræ og ’stamtavler’ i orden, der – set med Skriftens øjne – tilhører Israels Hus! Nej, de er ikke alle sammen børn, fordi de tilhører Abrahams afkom," erklærer apostelen (Rom.9:7). Han konkluderer (og dette må én gang for alle afgøre sagen): "Det er ikke de kødelige børn, der er Guds børn, men det er kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen, der regnes for afkom" (v.8).

 

DEN AFSAVEDE GREN

For at gøre en lang historie kort: Færør-’oversætterne’ af det nyudkomne Nye Testamente saver i virkeligheden den gren over, som de selv har sat sig på, når de søger at erstatte navnet ’Israel’ med betegnelsen ’jøderne’. De kan ikke sammenblande ordene ’Borgerret i Israel’ med begrebet ’jødernes rettigheder’ – og deres afsavede gren falder med et brag til jorden, når de i deres misforståede nidkærhed (med at udrydde navnet ’Israel’) kommer til at erklære følgende: "Det er ikke alle jøder, der hører til det udvalgte folk (Rom.9:6). Dermed kommer de til at give grundteksten den (for dem ubehagelige) indrømmelse, at det (citat): ’ikke er alle dem, der stammer fra Israel, som virkelig er israelitter. Det vil sige, dem, der ’hører med til udvælgelsen’.

Hitler foretog ved de berygtede Nürnberger-love samtlige jøder deres tyske borgerret. Det var én af grundene til, at hans teologer sønderrev de Bibler, der omtalte et folk, der havde ’borgerret i Israel’. Førerens nazi-bibelselskab, der havde 60.000 medlemmer, sørgede for udgivelsen af et ’jødefrit’ Ny Testamente. Det Færøske Bibelselskab viser ubestridelige tegn på at ville fremme et ’Israel-frit’ Ny Testamente. Lykkes det, er denne sidste overtrædelse større end den første. Hitler satte den gule jødestjerne på brystet af alle dem, som i deres pas og identitetspapirer havde fået sort-stemplet deres mangel på den civile borgerret. De, som vil udrydde navnet Israel vil en dag efterjage alle dem – både jøder og ikke-jøder, som ved Kristus har fået tilsted deres åndelige ’borgerret i Israel’.

(Læs på www.noer.info under Profetisk Journal: DET IDEOLOGISKE NY TESTAMENTE)


TILBAGE