RETSOPGØRET
181

DET TVUNGNE SAMVITTIGHEDSLØFTE

De evangeliske frikirkers retssikkerhed er med det statsindførte, tvungne samvittighedsløfte alvorligt anfægtet og truet. De frie kristne menigheders forkyndere er herefter under et ’legalt’, skærpet tilsyn – og de, som er af den opfattelse, at det kun drejer sig om menigheder (citat): ’der ønsker rettigheder’, bør bide mærke i selve formuleringen af det første punkt på regeringens opgaveliste. Det lyder (som et uskyldigt spørgsmål) sådan: "Skal reguleringen omfatte alle trossamfund eller kun trossamfund, der ’ønsker rettigheder’?" (side 11, under ’udvalgets opgaver).

Eftersom præcis dette spørgsmål er et af sagens kardinalpunkter, er det ikke uden betydning, at det af statens embedsmænd nedfældes som første punkt på dagsordenen – og da det på forhånd (med al troværdighed) kan understreges, at der vil opstå kamp om præcis dette led i reguleringen, er det på sin plads allerede her at gøre det klart, at staten aldrig bør vinde sejr på dette område uden en betydelig modstand fra de frikirkelige borgeres side.

Skal statens krav om f.eks. underskrivning af løfteparagraffen gælde (uden undtagelse) alle trossamfund? Et (i sig selv) afslørende spørgsmål, der kun svagt skjuler statsmagtens hensigt. Et ledende spørgsmål, der – i mine øjne – røber en underfundig taktik; nu er der (med netop dette spørgsmål sat ord på sagen! Sanere kan der gribes til handling!

Ny Testamente er ikke tavs, hvad angår ’den manipulerende fremgangsmåde’, der er så karakteristisk for det politiske liv. Apostelen taler om et særligt ’terningespil, der underfundigt forleder til vildfarelse’ (Ef.4:14). Det vil sige en form for udspekuleret manipulation, der har til formål at føre borgerne bag lyset. Af den grund bør kirkens mænd være årvågne og straks notere sig den foruroligende fare, der ligger i, at man (på det aktuelle stade) overvejer, hvorvidt den planlagte regulering skal anvendes overfor alle de såkaldt ’afvegne’ trossamfund eller kun dem, som ønsker særlige begunstigelser?

 

BORGERNES TROSFRIHED DOBBELT-SIKRET

Den mørkeblå betænkning er på mange måder at betragte som et angreb på de frikirkelige borgeres retssikkerhed (sådan at forstå, at den allerede som et første punkt i statens redegørelse for opgavens art udgør en skjult trussel mod en fundamental trosfrihedsværdi i det danske samfund). Statsmagtens ulveøjne lyser i tusmørket – og det på trods af, at den omtalte udvalgsbetænkning allerede i ’opgavefordelingen’ (og ifølge grundlovens 4. paragraf) burde dobbelt-sikre den evangeliske, frikirkelige borgers overbevisning, tro og ret til ’at forene sig’ med andre ligesindede (både som individ og som et kirkeligt fællesskab).

Imidlertid står det stadig fast, at den evangelisk troende, protestantiske borger i Danmark er sikret af både den 4. – og den 67. grundlovsparagraf. Hans trosfrihed kan ikke uden videre begrænses – hverken af politi, folketing, regeringsudvalg eller nogen anden verdslig myndighed!

Det siges nemlig, at trosfriheden for de danske frikirkelige borgere gennem historien har været almindelig accepteret i en sådan grad, at ’den næsten er usynlig, når den er der’; staten imidlertid ikke tage fejl af deres tilstedeværelse. Bliver den truet af kejserens drabanter, træder den straks i karakter og bliver synlig. I samme øjeblik dette tavse, frikirkelige mindretal udsættes for statsstyrelsens overgreb, ser det straks det større perspektiv: "Det næste bliver, at vor borgerret til frit at forsamles, indskrænkes," lyder det. "Derefter krænkes vor ret til frit at ytre os; der indføres nye former for censur, vore hjemmesider lukkes uden dommerkendelse; vi bliver udskældt som ’hadprædikanter’, og vore forsamlingshuse og gudstjenestelokaler afspærres, hvis ikke vi frivillige udleverer nøglerne til overvågningspolitiet."

Af denne samme grund har godt 300 borgere i september 2013 samlet sig under banneret: "Med Grundlov skal land bygges’. Denne værnende vogtertjeneste af grundlovsparagraffen (som tillader borgerne at ’forene sig’) har i dette tilfælde kun et formål: ’At forsvare Danmarks grundlov’!

 

DER KALDES NU TIL KAMP

De såkaldt ’klassiske frihedsretter’, hvor trosfriheden indtager en hævdvunden tradition i det danske samfund, er ikke fra i går! Det er ikke bestemmelser, som den senere tids såkaldte ’pop-politikere’ skal give sig i kast med; de gør bedst at holde sig fra borgernes ret til at ’dyrke Gud efter deres overbevisning’ (grl. Paragraf 67).

Disse frihedsretter blev med blod og sved, tårer og triumf tilkæmpet i USA og Frankrig allerede i oplysningstiden, og deres fornemste opgave har også i Danmark været dette ene: ’at sætte grænser for statens magt over borgerne’. De frikirkelige borgeres rettigheder er således dybt forankret i det danske samfund – og vé den minister eller anden folkevalgt politiker, som (hvilket tydeligvis er Den mørkeblå betænknings hensigt) vover at søge at begrænse de frie evangeliske menigheders borgerret til at forblive frie!

Beskyttelsen af de ’anderledes evangelisk troende’ end dem, som hører til den lutherske kirke, er rodfæstet i det danske samfunds identitet og hele lovgivning og bør derfor ikke fremstå som ’et politisk nedrivningsprojekt men som et nationalt ideal, der bør bevares!

Enhver bevægelse væk fra dette frikirke-ideal (de frie evangeliske menighedssamfunds og forkynderes ret til at eksistere) er et udtryk for en mørk og usikker udglidning i den forkerte retning – ja, en direkte devaluering af hele trosfrihedens status. På disse trosfrihedsrettigheders princip hviler – det er min opfattelse – alle de garantier, der er givet de danske borgere i de internationale menneskerettigheder. Derfor kaldes fra nu af til kamp mod Den mørke, blå Betænkning.

For at den kamp kan antage sine rette dimensioner, indbyder jeg bl.a. til et orienteringsmøde for frikirkefolk i Nordjylland. Mødet finder sted i ’Fristedet’, Kirkegade i Brovst, lørdag d. 18. november 2017, kl. 15:00. Alle er velkomne – også fra andre steder i landet.

Emner er følgende: ’DEN MØRKEBLÅ BETÆNKNINGS FALDGRUBE

(Der vil ved samme lejlighed blive afholdt møder fredag d. 17. november kl. 19:00 og lørdag kl. 15:00 samt søndag kl. 14:30.

Mødet lørdag eftermiddag vil bl.a. dreje sig om det afgørende spørgsmål: ’Hvor skal slaget stå? Hvad jeg mener med dette er bedst forklaret af forhenværende statsadvokat Erik Merlung, som har udtalt følgende: "En stor retssag er (som det var tilfældet med slaget ved Waterloo) at sammenligne med en udpeget slagmark. Tropperne stilles op overfor hinanden, og der tages stilling til, hvilke højdedrag, der skal kæmpes om…"

Med hensyn til det graverende spørgsmål om Den Mørkeblå Betænknings stilling til den såkaldte ’Løfteparagraf’ kan der ifølge det i betænkningen fremlagte materiale ikke herske tvivl; her bør flaget plantes, og der bør åbnes ild fra samtlige grundlovsparagraffer, som har at gøre med statens forhold til kirken. "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud efter deres overbevisning," hedder det i den 67. grundlovsbestemmelse. Denne bastion bør ikke på noget tidspunkt falde i fjendens hænder!

 

UDEN AT BLIVE BLACKLISTED

Danske frikirkepræster og alle landets frie prædikanter, som oprigtigt og ud af hjertet forkynder evangeliet i fuld overensstemmelse med den apostolske trosbekendelse, bør i denne time samlet tage stilling til statens grundlovsstridige krav om en dybt samvittighedsbetonet ’løfteparagraf’.

Ifølge trosfrihedsbestemmelsen i den danske forfatning (§ 67) bør en frikirkelig forkynder af evangeliet ikke stilles til regnskab for nogen anden myndighed end det trossamfunds åndelige ledelse, som har ordineret og indsat ham til en sådan opgave. Han bør ikke på noget sted eller på noget tidspunkt – ej heller forårsaget af nogen omstændighed – pålægges at skulle underskrive en løfteparagraf for dermed uhindret – og uden på nogen måde at blive ’blacklisted’ – at kunne fortsætte sin forkyndergerning (og dermed opfylde sit personlige kald) i det danske samfund.

Så vidt det er muligt for en evangelisk prædikant udenfor folkekirken vil han altid i overensstemmelse med Skriften og kirkens bekendelse – på samme måde, som det er gældende for hans medforkyndere indenfor folkekirken – søge at overholde både dansk familieret og de grundlæggende principper om frihed og folkestyre, så længe disse ikke er i strid med kirkens bekendelse og hans personlige, evangeliske overbevisning, der under sådanne omstændigheder forbryder ham at efterfølge statens krav, hvis disse opfordrer ham til at synde. Da skal han ifølge CA artikel 16, stk. 4 og Ap.G. 5:29 ’adlyde Gud mere end mennesker’.

(Se artiklen: ’Den kosmiske aftale’ under Profetisk Journal www.noer.info)


TILBAGE
 

2