RETSOPGØRET
178
 

STATS-FANGENETTET

Med fremlæggelsen af den chokerende ’blå betænkning nr. 1564’ gør staten det til en bydende nødvendighed, at det begreb, som hedder ’juridisk metode’, ikke kun nøje bør studeres af jurister, men at den jævne danske borger fra nu af også bør erhverve sig viden om denne sag (hvis han fremover vil kæmpe for at bevare trosfriheden i Det danske Rige).

Når det som en af regeringsudvalgets opgaver har været at overveje, om den BLÅ BETÆNKNINGS ’livsfarlige regulering’ (citat): ’skal omfatte alle trossamfund, der ønsker en vielsesbemyndigelses rettigheder’ (side 11, stk. 2) – så kan ingen herefter længere føle sig sikker, da lurer det i baggrunden, at alle evangeliske frikirker (om de ønsker ’vielsesbemyndigelse’ eller ej) kan få stats-fangenettet kastet over sig… (Salme 91:3).

For at kunne undgå denne statens lange arm (der nu som aldrig før rækker ud efter de evangeliske frikirkers ’indre kamre’) – så må borgeren fra nu af søge at forsvare sine rettigheder ved bl.a. at erhverve sig en grundigere indføring i ’juridisk metode’; det vil sige, at den tid er forbi, hvor de troende i landet mener at kunne klare sig mod dyret uden et eneste juridisk sværdslag! Selve retssikkerheden er fremover inddraget – og borgeren må (om han bryder sig om det eller ej) indstille sig på at søge at kunne anvende en korrekt juridisk fremgangsmåde for at kunne slå sig over for ’den lovløses snedige angreb’. Apostelen udtrykker sig i denne sag med følgende skarpsynede forklaring: "Lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes… han kommer i satans kraft med al løgnens magt" (2.Thess.2:7-9).

 

DEN BETÆNKELIGE BETÆNKNING

Når det i den betænkelige betænkning hedder, at det af regeringen nedsatte trossamfundsudvalg (citat): ’skal sikre, at forslag og anbefalinger er forenelige med grundloven’ (s.11, stk.2) så er det en primær opgave, som ’betænkningsforfatterne’ her er blevet pålagt. Da må alt, hvad der regnes ind under ’retssikkerhed’ (som er en af det danske demokratis grundpiller) tages i betragtning. Uden en (af statens embedsmænd) korrekt anvendelse af dette højaktuelle begreb (’retssikkerheden’) vil de borgere, som tilhører frikirkelige trossamfund føle sig usikre – ja, en tung og bedrøvet fornemmelse, som (efter offentliggørelsen af denne udvalgs betænkning) breder sig.

De skarpe, politisk betonede kriterier og udhulende procedurer, der herefter opstilles for at en dansk, evangelisk frikirke kan tillades, at høre til ’det gode, anerkendte selskab’ er dybest set uforenelige med grundloven! Den danske forfatnings 4. paragraf tilsiger hele det danske, sunde evangeliske kirkeliv, som er i overensstemmelse med reformatorernes lære og bekendelse, statens lovbefæstede understøttelse (og dertil knyttede befordrende hjælp). Den 67. grundlovsparagraf angiver som en ubrydelig borgerret, at ingen dansk borger betragtes som ’udelukket’ fra noget samfundsgode, fordi han (eller hun) er ’evangelisk’ på en anden måde end lige præcis ’den lutherske’…

Den offentliggjorte betænkning handler om at forklare og fastlægge, hvad staten fremover forventer af en frikirkelig forkynder af evangeliet om Jesus Kristus. Det er nemlig ikke længere Kristi menigheds egne rådsforsamlinger eller kirkens egne bekendelsesskrifter, der lægges til grund for, om en frikirkelig præst eller prædikant kan betragtes som troværdig (eller hvorvidt han lever sit liv i gudsfrygt og i overensstemmelse med Ny Testamentes forordninger). Nej, nu drejer det sig om en række politisk-verdslige betingelser, der af menighedens forkyndere skal tilstræbes og opnås – alt sammen set ud fra den helt og holdent uåndelige betragtning, om han (eller hun) kan ’leve op’ til det politiske, kirkeministerielle niveau, der nøje detaljeres i Den Blå Betænkning’… (s.12, stk.2:2).

 

STATS-UNDERLÆGGELSEN

De danske evangeliske frikirker, som efter ’den gamle ordning’ allerede er anerkendt af staten, er (ifølge ’den farlige betænkning’) på forhånd underlagt de kontroversielle, nye bestemmelser! Hvis ikke disse ’godkendte’ frikirker i tide melder fra og åbenlyst erklærer, at de ikke vil have noget at gøre med systemets nye regler for statsunderlæggelsen af Danmarks frikirkelige liv, så ’fanger bordet’. Denne despotiske bestemmelse lyder sådan: "Allerede godkendte og anerkendte trossamfund bør som udgangspunkt være omfattet af de nye regler… de skal ikke ansøge om ny godkendelse, registrering, anmeldelse eller lignende" (s.12. stk.2:1).

Regeringsbetænkningen glemmer ikke at understrege, at netop dette inkluderer (citat): ’de nu givne bestemmelser om tilbageholdelsen af godkendelse og tilbageholdelsen af vielsesbemyndigelse’ (stk.2:1)… hvilket på godt dansk betyder, at hvis de allerede godkendte, frikirkelige menigheder ikke ’makker ret’ – så får de i længden ikke lov til ’at blive indenfor i medløber-varmen’. Så vil også disse (fra tidligere tid statsanerkendte) trossamfund få det nye systems kærlighed at føle…

 

RENDYRKET STATSUDVALG

Kendetegnende er det, at regeringens udvalg, som skal ’ordne’ de evangeliske, danske frikirkers forhold, er et uhyggevækkende, rendyrket statsudvalg. "Udvalget skal," hedder det, "ud over en formand bestå af eksterne aktører. Med ordet ’ekstern’ menes ’udenforstående’ i en sådan grad, at bare skyggen af en repræsentant fra en af de evangeliske frikirker (som der lovgives om) skal holdes uden for udvalgsværelset! (s.13, stk. 4).

"Et bestemt trossamfund skal ikke repræsenteres," (hedder det videre) kun de såkaldt ’sagkyndige’ tilstedes adgang, d.v.s. folk, der forstår sig på (citat): ’statsret, retshistorie, retsfilosofi, religionsvidenskab og teologi’, de evangeliske kristne for hvilke, der skal udstedes nye forordninger, er fra første færd (på det kraftigste) forment adgang til ’interne drøftelser’.

En sådan ordning er aldrig blevet påbudt i nogen drøftelse vedrørende folkekirken! De evangeliske frikirker er imidlertid værnet af den samme dybt betonede, protestantiske grundlov – og må derfor protestere mod at få deres fremtidige skæbne (citat): ’forankret i kirkeministeriet ’uden selv (internt) at kunne få indført et ord om sådanne lovforslags ordlyd og formulering.

 

ER BEKENDELSEN ALVORLIGT MENT?

I en ’kryptisk sætning’ forklarer udvalget, at det har (som det hedder): ’sat en afgrænsning af det kommissorium (for et lovforberedende udvalg) som blev det tildelt af regeringen, efter folketingsvalget 2015! "Vi forstår kommissoriet således," hedder det, "at trossamfundene (bl.a. de evangeliske, danske frikirker) ikke bør have adgangen til at opnå deres rettigheder ophævet (ved at inddrage ’sådanne muligheder’), der rækker ud over den grundlovssikrede frihed til religionsudøvelse i henhold til grundlovens § 67 (1.4, s. 14).

Spørgsmålet er nu dette ene: Hvor alvorligt tager dette ’lovforberedende udvalg’ sin egen bekendelse? Er det tavst mundsvejr eller er det en seriøs forpligtelse, som disse splinternye ’lovgivere’ her giver udtryk for?

De danske evangeliske frikirkers retssikkerhed står nemlig i denne time i fare, hvis den fremover er afhængig af, hvordan nogle tilfældige statsembedsmænd ikke blot bygger på deres egen fortolkning af loven, men nu også fremsætter udkast til skæbnesvangre lovforslag, som ikke længere er forankret i grundlovens trosfrihedsparagraf.

Den danske, anerkendte lovlærde, jurist Alf Ross, fremsatte i 1971 en tese, som de danske, frikirkelige borgere i dag med ængstelse ser bære sine livsfarlige frugter. Alf Ross erklærer bl.a. følgende: "Dommerne er ikke en automat, der mekanisk omsætter paragraffer + fakta til afgørelser. Han er et menneske, der vil røgte en samfundsopgave ved at træffe afgørelser, som han føler som rigtige i rets- og kulturtraditionens ånd."

At Danmarks frikirkers centrale forhold til staten (eller omvendt) af fremtidens dommere ikke kun hviler på – ja, i enkelte tilfælde kan gennemtvinges af lovens nøgne tekst – men (under tiden i direkte modstrid med loven) hviler på en stadig bredere og mere udvidet fortolkning af loven ud fra den enkelte dommers personlige forestillinger om retfærdighed og den evigt-skiftende kulturtradition, er ikke mindre end ildevarslende!

 

ET ROVDYR NÆRMER SIG

De danske, frikirkelige borgere har for de flestes vedkommende en klassisk, bibelsk forestilling om, at et retfærdigt retssystem udgør en pyramide, hvor grundloven står urokkeligt øverst! Alle slags ’andre love’, bekendtgørelser og følelsesmæssige dommerafgørelser ligger dybt under forfatningens ordlyd. I bunden af denne pyramide ligger (ifølge en sådan borgeropfattelse) alle slags politiske afgørelser; det er og bliver en nations detaljerede formulering af grundloven, som er landets retssystems øverste myndighed!

En hvilken som helst anden opfattelse rejser på stedet retssikkerhedsmæssige spørgsmål; grundlovens trosfriheds bestemmelse, der (som nævnt) indledes med ordene: "Borgerne har ret til…" og betoner den enkelte, urørlige borgerret til at følge sin religiøse overbevisning. Uklare – ja tvivlsomme – udvalgsforslag befordrer ikke borgernes tillid til retssikkerheden; de fremmer derimod usikkerheden og frygten for overgreb fra de offentlige myndigheder, som ved de seneste højesteretskendelser ikke har gjort det bedre for landets evangeliske kirker at turde stole på, at de herefter vil blive korrekt behandlet af staten; tværtimod anes i horisonten et bibelsk forudsagt rovdyr; det nærmer sig snigende – og har ikke noget godt i sinde!

Med henblik på det nye, som netop i denne time (blandt de evangeliske frikirker) er ved at komme til verden (og her tænker jeg på den voksende, indædte modstand og afklarede forståelse, som langsomt kommer til syne blandt Guds folk, at de ikke skal forholde sig passive over for den ildrøde drage, der står parat til at sluge det nyfødte (Åb.12:4) … så vil denne vækkelse ikke kunne standses!

De, som mener anderledes og fremdeles belærer de hellige om, at de blot skal lade deres våben falde klirrende til jorden og derefter frivilligt overgive sig (uden et sværdslag for Guds Ords sandhed og Kristi Rige) bør lytte til profetens manende spørgsmål: "Åbner jeg et moderliv," spørger Herren, "og hindrer det i fødsel? Bringer jeg fødsel, og standser den? siger din Gud" (Es.66:9).

Nogle synes (mener man) på forhånd at være født til en kedelig skæbne, ’ved din fødsel går det således til’, siger Herren om Jerusalem; "da du fødtes, blev din navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med vand eller gnedet med salt eller lagt i svøb." Profet-ordet fortsætter: "Ingen så på dig med så megen medynk, at han af medlidenhed gjorde nogen af disse ting for dig, men du henslængtes på marken, den dag, du fødtes…

Afsnittet slutter: "Men jeg kom forbi og så dig… og jeg bredte min kappefløj over dig… og sagde: ’Du skal leve!’ (Ez. 16:3-6).

Dette er (tror jeg) hvad sker i disse dage. En ny-skabning (blandt landets fri menigheder) er ved at komme til live. Ingen synes at agte på den. Men Herren ’er kommet forbi’. Han griber nu ind og taler sit livsens ord til det, som ikke ser ud til (med henblik på statens overgreb) at overleve. Han har her kun et budskab: "Du skal leve!"

(Læs under ’Messiasvækkelsen’ – www.noer.info om ’de kommende rystelser’.


TILBAGE