RETSOPGØRET
177

FOLK VED IKKE HVAD DET DREJER SIG OM

Den 30. september 2017 havde grundlovsforeningens bestyrelse indkaldt til ’medlemsmøde’, hvor jeg skulle gennemgå det oprørende indhold af ’Den blå Betænkning’ (1564), som bl.a. klarlægger Danmarks evangeliske frikirkers kommende skæbne. Jeg har ofret mange timer på at studere denne regerings-betænknings livsfarlige indhold – og jeg kan på stedet erklære, at hvad staten med hård hånd har gennemført i Den evangelisk-lutherske kirke, har den nu til hensigt utilsløret at gennemføre i de danske evangeliske frikirker…

Det vil sige, at den ved gennemførelse af ’en ny grundlov’ for de danske, evangeliske menighedssamfund vil overtage al magt over kirkens gudstjenester, ritualer og forkyndelse.

For mig er det et tydeligt tegn på vor egen forenings manglende forståelse af denne truende horisont, at kun ét af foreningens medlemmer dukkede op til dette særlige oplysende møde. Ligeledes anser jeg samtlige frikirkeledere (og jeg gentager: ’samtlige’) for at være totalt blanke med hensyn til at begribe, hvad der venter dem fra statens side. Mange har fået ’Betænkning 1564’ tilsendt – og adskillige har ikke rørt den med en finger.

Som jeg tidligere har nævnt, er det min hensigt at aflyse den november-rundrejse, som jeg havde planlagt. Hvis der ikke vises større interesse eller dybere forståelse for øjeblikkets største udfordring med henblik på en aggressiv, gudløs stats dystre fremtidsvisioner, så finder jeg anstrengelserne og udgifterne ved en sådan rejse nytteløse.

Imidlertid har jeg på hjemmesiden anbragt en (med lyd) gentagelse af mit indlæg fra det ubesøgte medlemsmøde – og jeg har ikke i sinde hverken i skrift eller tale at forholde mig tavs med hensyn til indholdet af ’den livsfarlige betænkning’. Lad mig forklare:

 

BORGERRET ER MEDFØDT

Når det i ’Den blå betænkning’ (1564) påpeges, at (citat): ’der er ikke praksis for at tilbagekalde en godkendelse (af et trossamfund) og de heraf afledte rettigheder, hvis dette ’godkendte trossamfund ophører med at leve op til de krav, som var forudsætningen for at opnå status som godkendt’ (1.3 side 9).

Imidlertid stilles der ikke ’krav’ som ’borgerne skal leve op til’ for at kunne opnå trosfrihed’. Det følger (som en given selvfølge) af grundlovens § 67, at ’Borgerne har ret til…’

Denne frihedsbekendelse kan (naturligvis) udsættes for forskellige overtrædelser (som da i det pågældende tilfælde kan medføre straf) – men selve trosfrihedsparagraffen indeholder ikke noget angivet ’niveau’, som borgeren skal leve op til for at kunne nyde godt af deres borgerret.

Friheden til at turde ytre sig fordrer f.eks. ikke på forhånd, at et statsligt krav først skal opfyldes. Hvis en dertil knyttet given regel overtrædes, kan det få sine konsekvenser – men der er ingen andre forudsætninger for den givne borgerret. Den er medfødt og er ikke undergivet nogen anden begrænsning end grundlovens korte henvisninger.

Friheden til f.eks. at tænke frit indbefatter heller ikke noget forudgående krav om, hvad der må tænkes… hvor dette er tilfældet, er det ikke længere et demokratisk regime, der er ved magten, da er det et totalitært politistats herredømme; det samme gør sig absolut gældende vedrørende friheden til ’at dyrke Gud’. Ingen skal have opnået en vis ideologisk status, før denne borgerret er gældende. Den gives ved fødselen.

Påbuddet om at skulle ’leve op til visse krav’, før borgerretten er gældende, er tydeligt forbundet med det syn, der prægede Det Tredje Riges lovgivere. Det ligger krystalklart inkorporeret i Hitlers Nürnberger-love. Borgerret er i denne nazi-opfattelse en rettighed, man gør sig fortjent til. Den er (i Det Tredje Rige) ikke givet ved fødselen. Alle ’anden eller tredje rangs borgere’ udelukkes!

 

NY TESTAMENTES SYN PÅ BORGERRET

Borgerretsprincippet (’Borgerne har ret til…’ § 67) levendegøres i Ny Testamente på det præcise sted i Apostlenes Gerninger, hvor en romersk officer giver sine folk ordre til at piske apostelen Paulus.

"Har I lov til at piske en romersk borger, og det uden dom?" spørger Paulus. Da høvdingsmanden hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du er ved at gøre? Denne mand er jo romersk borger" (Ap.G.22:25-26).

Beretningen fortsætter: "Da gik kommandanten hen og spurgte ham: Sig mig, er du romersk borger? – "Ja," svarede Paulus. Kommandanten sagde da: "Jeg har købt mig denne borgerret for en stor sum penge." Men Paulus sagde: "Jeg er endog født med den…" (v.27-28).

Der foreligger i ’Den blå Betænkning’ et absolut fravær af nogen grundlovstekst, der påbyder nogen som helst moralsk, politisk eller biologisk forudsætning for, at borgerretten til ’først at dyrke Gud’ eller ’samvittighedens krav’ kan virkeliggøres.


TILBAGE