RETSOPGØRET
174

ROMAER – POLITISK UDPEGET MÅLGRUPPE

Sigøjnerne har holdt sammen som et folk – de bliver nu mere og mere forfulgt
 

En af de første junidage 2017 afleverede det såkaldte ’kriminalpræventive råd’ sit høringssvar med hensyn til den debatterede skærpelse af straffen for den særlige (og hidtil ukendte) forbrydelse, der betegnes som ’utryghedsskabende tiggeri’.

Rådet erklærer i sit kortfattede høringssvar, at det (citat): ’ikke finder, at det konkrete lovforslag medvirker til, at problematiske omkring tiggeri bliver løst eller reduceret.

Disse indledende erklæringer (at lovforslaget er ineffektivt) bør for alle danske borgere til med øget opmærksomhed at iagttage, hvad den danske stat her har gang i ’med åbenlys henblik på en særlig udskilt EU-befolkningsgruppe, som danske politikere ønsker fjernet (ikke blot fra gadebilledet) men fra landet og rige og samfund!

Rådets bemærkelsesværdige høringssvar fortsætter: "Det er vor vurdering, at en marginal strafforøgelse ikke har en forebyggende effekt." Som begrundelse for denne klare, negative vurdering af regeringens hensigter tilføjer høringssvaret følgende: "Udenlandske tiggere kender ikke til strafniveauet for betleri i Danmark."

Netop denne specifikke vurderings-terminologi (’udenlandske tiggere’) beviser, at rådet – uden fra anden side at blive gjort opmærksom på denne ’særlige udskillelse’ – på egen hånd bringer en specielt udpeget målgruppe ind i billedet. De ’udenlandske tiggere’ er (utvivlsomt) de EU-borgere, der går under ’Romaer’. Altså en hel befolkningsgruppe – nøjagtigt som i Det Tredje Rige i 30’ernes Tyskland, hvor der taltes om ’sigøjnerplagen’.

De danske politikere (i samarbejde med andre nationer) søger nu en afsluttende løsning på Rådets vejledning. Det gør sig til talsmænd for, at problemerne med denne ’særlige gruppe af udenlandske EU-borgere ’er større og langt farligere end man regner med (og at der derfor – sådan fremgår det af rådets vurdering – må gribe hårdere ind overfor disse ’kriminelle elementer’).

Rådet skriver (citat): ’persongruppen (Romaerne) er en særlig udsat gruppe, hvor alternativet til betleri for at kunne ernære sig selv og en evt. familie i realiteten ikke er fast arbejde eller lignende, men derimod mere skjulte og alvorlige former for kriminalitet …"

Med andre ord: "De er værre end I tror! Straffer I dem for at tigge, bliver alternativet ’alvorlige forbrydelser’. Dette bringer følgende ildevarslende perspektiv ind i billedet:

 

FOLKEMORDETS MILESTEN

Hitler ophævede den tyske grundlov i en af sine taler i den tyske rigsdag
 

Hvorledes blev hoveddøren åbnet til etableringen af et regime, der – midt i Europa – kunne gennemføre udryddelseslove mod en bestemt folkegruppe, som endte med folkemord? De forskellige, forvitrede milepæle, der præcist angiver etagerne til et sådant terrorstyre skimtes i dag i vejkanten af det ellers så fredelige, danske landskab. Ingen forestiller sig her, at noget sådant kan finde plads i den godmodige, danske folkelighed – men én af milepælene i Tysklands historie (i 30’erne) afslører, at den totalitære ånd kan finde vej overalt – og at én enkelt, stor begivenhed kan sprænge portene, der fører ind til et styre, som selv landets konstitution (indtil da) var et skudsikkert værn imod. Lad mig forklare:

Den milesten, jeg her taler om, dukkede frem af de SS-sorte nazivildnes den 27. feb. 1933 i Berlin, stod i nogle forskrækkende øjeblikke fuldt oplyst af flammerne fra den høje, fornemme rigsdagsbygning, som den dag blev sat i brand! Politiet arresterede en halvforvirret mand ved navn Marinus van der Lubbe – men der har siden hersket betydelig usikkerhed om, hvorvidt denne psykisk nedbrændte stakkel var den virkelige brandstifter.

Uanset hvem der påsatte branden, er det en kendsgerning, at den opstod på et tidspunkt, der ikke kunne være bedre med hensyn til at fremme Hitlers sag – ja, det var som om at netop denne begivenhed gav førerens dystre, ideologiske agenda et afgørende skub fremad.

Det har interesse for eftertiden nøje at iagttage de første reaktioner på de mænd fra nazipartiet, der lynhurtigt nåede frem til brandstedet. Hitler og Göring stod før ’nogen andre’ i røgen fra den buldrende brand. Sammen med dem stod chefen for det prøjsiske, politiske politi, Rudolf Diels. Af værket ’Es spricht der erste Chef der Gestapo’ (Stuttgart 1950, s. 193-94) fremgår det, at Diels som øjenvidne har bemærket følgende (citat): 'Göring var oprevet’. "Et kommunistisk kup!" råbte han. Hitler rasede: "Ingen grund til at vise barmhjertighed," skreg han. "De, der her står os i vejen, skal slagtes!" Han fortsatte: "En hvilken som helst kommunistisk agent skal fra nu af skydes på stedet!" Til sidst skreg han: "Samtlige kommunistiske medlemmer af parlamentet skal hænges i denne nat!"

Næste dag stillede Hitler på præsident Hindenburgs residens. "Kabinettet tager nu sine forholdsregler," erklærede han, "det sker som et forsvar over for den kommunistiske vold, der er en fare for staten!"

Dermed blev den berygtede, nazistiske ’brandparagraf’ indført. Af denne fremgår det, at 1) al personlig frihed, som var garanteret i grundloven, blev ophævet. 2) Politiet kunne herefter på stedet anholdt og indespærre, hvem de ville. 3) Ytringsfriheden blev ophævet. 4) Borgerretten til ’at forsamle sig’ blev ophævet. 5) Regeringen havde fra nu af al magt over samtlige statens funktioner. 6) Statspolitiets Gestapo, beføjelser og oprettelsen af koncentrationslejre blev legaliseret.

Tyskland blev fra den 28. feb. 1933 til rigets undergang den 8. maj 1945 styret af denne ene paragraf. Grundloven blev afskaffet – og det totalitære styre indført. Der er i denne time europæiske tendenser at spore, som fører i samme retning. Lad mig forklare:

 

BRUD PÅ DEN OFFENTLIGE ORDEN

Bibelen arresterer ikke tiggere

"Så kommer de til Jeriko; og da Han gik ud af Jeriko… sad der ved vejen en blind tigger" (Mark.10:46).

Ny Testamente bliver i Markusevangeliet hurtigt færdig med Jeriko! Fortællingen haster med at komme ud af byen (’… da Han gik ud af Jeriko). Dér rettes al opmærksomhed mod en tigger, som på den dag fik navn ’Bartimæus, søn af Timæus’, indgravet i Den Hellige Skrift.

I dagens Danmark havde der uden for byens centrum ikke været noget at komme efter. En eventuel tigger ville for længst være blevet slæbt bort af politiet – og i stedet for at få sit navn ophøjet ved at blive indskrevet i Ny Testamente, så ville den arme tigger få sit navn indført i kriminalregisteret, for derefter at blive anbragt 14 dage i fængsel.

Danske lovgivere er (efter de nye junibestemmelser om tiggeri) ikke helt tilfreds med, at Bibelen ikke fører samme sprog om tiggere, som den danske straffelovs nyeste bestemmelser.

Om Bartimæus fortælles det, at hans hjerte var sådan indstillet, at det var nok for ham ’at høre, at Jesus fra Nazaret kom forbi. Den danske politirapport er imidlertid kun interesseret i at meddele, at ’tiggeren skabte utrygge tilstande’ ved (citat): ’at give sig til at råbe’ (v.47). "Det var" (hedder det i politiets rapport) "et brud på den offentlige orden."

At den pjaltede mand ved vejsiden sad inde med en åbenbarelse, der var mere værd end guld, fremgår ikke af arrestationens protokol. At han råbte ’Jesus, du Davids Søn’ (v.47) er for den danske retsprotokol en ligegyldig sag! Ingen moderne jurist med respekt for sig selv kan tillægge det nogen betydning, at den arresterede tigger anvendte den rabbinske betegnelse på Messias (Du, Davids Søn!) – og at netop dette råb (for totusinde år siden) fik Jesus til at standse midt i den urolige folkemængde uden for Jeriko. Ny Testamente fortæller: ’Da stod Jesus stille og sagde: "Kald på ham!" (v.49)

Disse ord er nærmest at betragte som en fornærmelse over for de danske myndigheder. Hvordan kan denne tømmersvend fra Nazaret tillade sig at blande sig i øvrighedens forordninger. Når nu det ved folketingets beslutning er lov og ret, at denne ’råbende tigger’ anholdes og anbringes bag lås og slå – hvordan kan så danne jødiske prædikant se sig berettiget til at komme anstigende med en anden fremgangsmåde end den, som politiet er beordret til at følge. Tiggeren skal arresteres – og ikke konsulteres!


TILBAGE